Én ting jeg savner ved at bo i Ishøj: at man havde 4000 point på Filmstriben – hver måned. Ting jeg ikke savner: alt andet.
Michael F.
@mifredk.bsky.social
Jeg er stadig ikke helt sikker på hvad jeg laver her, men jeg prøver at finde ud af det. Og så kan jeg godt lide bøger.
Noget jeg ikke forstår: Hvorfor er biblioteker 'nødt til' at købe mange eksemplarer ind af en bog der om få år må kasseres? Det er spild af penge ligesom det var spild af papir at trykke Diez' banale iPhone-noter i bogform. www.information.dk/kultur/2026/...
Suzanne Brøgger i 2004 i DR-programmet 'Bestseller'. Så utrolig fremsynet set og klart sagt. Desværre er det kun blevet mere og mere sandt som årene er gået.
Jeg synes at det er for dårligt og alt, alt for sent at bagerierne først begynder at sælge fastelavnsboller her fra starten af januar. Man kan jo SLET ikke nå at komme rigtigt i stemning inden det er fastelavn?! Jeg foreslår at de fremover starter allerede i november.
Er det her klichéen om hvordan der ser ud på en professors kontor? (screendump fra 19 News på TV 2 tidligere)
Jeg modtog mit sidste PostNord-omdelte julekort i juledagene, med en følelse af stor sorg. Alene det at fremtidens generationer ikke vil vide hvad et frimærke er (hos DAO hedder det i stedet et 'brevmærke') ... Og det at tyde en andens håndskrift, det er 'en tabt kundskab' som Linn Ullmann skriver.
Imorgen omdeler PostNord sine sidste brev i Danmark...! / Tomorrow, PostNord will deliver its last letters in Denmark...! 📮🇩🇰 www.postnord.dk/postnord-i-d...
Den måske smukkeste formulering jeg længe har læst om hvad det vil sige at være voksen: at være i stand til at 'bære sig selv uden tøven’ (Ia Genberg i den svenske roman 'Detaljerne')
Helle Helles 'Rødby-Puttgarden' er så absolut en veritabel (ny)klassiker og selvfølgelig en af det 21. århundredes bedste romaner. Her får man: krystallinsk realisme, et suverænt sprogligt gehør, skibskatastrofer og pludselig død(e).
Helle Helles ’Rødby-Puttgarden’ spreder sig ud i de andre romaner, Helle Helle har skrevet efter den. Den blev berømt som romanen, hvor der næsten ingenting sker, men i dag ville den blive læst som en roman om klasse. www.information.dk/kultur/2025/...
De må jo tro at deres læsere er idioter på @kristeligt-dagblad.dk, siden de har haft behov for at forklare, hvem Kierkegaard var, i dette citat af [den norske forfatter Karl Ove] Knausgård.
Jens Christian Grøndahl i @weekendavisen.dk da han bliver bedt om at uddybe sin påstand om at man bliver ‘dummere og mere manipulerbar’ af at høre lydbøger. Det skal være mit nye standardsvar til alt!
Læsværdigt essay i @politiken.dk om Anders Thomas Jensens film: 'Hvad er det, vi griner ad?' Også jeg føler at de film er en (mande)fest jeg ikke er inviteret med til. Og at gense dem har efterladt mig med en ram bismag. politiken.dk/del/6ZgIihAF...
Hvad er det, vi griner ad?
Film og TV | Hver uge uddeler vores anmeldere fra 0-6 hjerter til de nyeste film og serier, som får premiere i biograferne og på streamingplatformene.
politiken.dk
Af uforklarlige grunde har jeg i en uges tid nu rendt rundt med mit pas i min jakkes inderlomme. (Inger Christensen havde ifølge Søren Ulrik Thomsen altid sit liggende i håndtasken, for hun vidste jo ikke hvornår der var bud efter hende i det store udland. Men dér ophører sammenligningen også).
Først lukkede Turbine deres skønlitterære afdeling, nu lukker det fine lille norske forlag Pelikanen og skriver at man 'nå heller leter etter profiler enn forfattere, søker etter SoMe-tall heller enn manus.' Det samme kan desværre siges om den danske bogbranche.
Husk at hvis I – som Grethe Sønck – også har over 500 julekort I skal have frankeret og sendt så de når frem inden jul, så er det ved at være på tide at gå i gang.
En sætning der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig: 'Med hensyn til julen ...'
Den her nyhed gør mig virkelig trist. Turbine har udgivet så meget god skønlitteratur af høj, høj kvalitet. Men at det er de færreste der kan få en forretning ud af at sælge (smalle) bøger i Danmark, er desværre en kendt sandhed.
Forlag opgiver romaner: »Det er med tungt, tungt hjerte«
Jeg skal til bryllup i dag. Jeg ved ikke hvem der skal giftes, kun hvem der skal vie dem. Det såkaldte globryllup. Men det er alle bryllupper vel hvor man ikke selv står ved alteret.
Pernille Rosenkrantz-Theil mener at den unge der kommer fra provinsen og gerne vil studere og bo i København, lige skal stille eventyrlisten. Gatekeeping af værste skuffe. Hun kunne vel også bare selv være blevet i Skælskør? politiken.dk/danmark/poli...
Kom lige til at tænke på denne fantastiske dialog der fandt sted i mit virkelige liv i mandags: – Hvad hedder du? – Michael. – Med ch eller k? – Ch. – Og du? – Frederik. Med F.
»Jeg hjalp ham ind i verden. Jeg ville gerne have hjulpet ham ud. For min egen skyld,« fortæller moren til en af de dræbte under skyderiet i Field's i 2022. Hjerteskærende, sønderrivende læsning at starte dagen med. Men også vigtig. politiken.dk/kultur/art10...
»Jeg hjalp ham ind i verden. Jeg ville gerne have hjulpet ham ud. For min egen skyld«
Begge hendes børn var på arbejde i biografen i Field’s 3. juli 2022, da en psykisk syg mand gik igennem indkøbscentret med en riffel og dræbte tre mennesker. Et af ofrene var hendes 17-årige søn. Hend...
politiken.dk
Skal på date senere og har lige taget mig selv i stå foran spejlet for at øve mig i at sige 'Hej' naturligt. (I det mindste ved jeg godt selv at det er et paradoks).
Havde min debut på Sprogense i går, Dansk Sprognævns sprogfestival i Bogense. Jeg var absolut den yngste deltager. Fra de grå hjelme lød det igen og igen at 'sproget er i forfald'. 'Nå, er det dét? sagde jeg. 'Det har det altid været!'
Har været sammen med en tidligere TV 2-kollega i aften, og det slår mig nu at jeg det meste af tiden bare snakkede om hvad jeg har (gen)set på DR Gensyn for nylig. Men jeg fik da anbefalet ‘Grevinden på tredje’ på det kraftigste!
Dansk film kan fejre nye triumfer for tiden med et væld af lovende debutanter, herunder Mathias Broes ‘Sauna’ der er den første danske film med en transperson i hovedrollen. Og så mange queers på og bag settet. Vinklen fra Kristeligt Dagblad: Men hvor er de heteroseksuelle?!
Jeg havde åbenbart en kommentar i @weekendavisen.dk i avisen fra i fredags. Om Dag Solstads bisættelse og om forskellen på at hylde en afdød forfatter i hhv. Norge og Danmark. 'Hvem er Danmarks Dag Solstad?'
Når jeg indleder en mail med 'Kære' til nogen, og de skriver 'Hej' tilbage, kan jeg aldrig finde ud af om jeg skal svare dem med et kære igen, eller om de foretrækker 'Hej', om det andet føles for falsk. Men også om det er et tegn på manglende viljestyrke ikke at holde fast i samme starthilsen.